Gør et kup hver uge og få en god gerning med i købet!

Hvem står bag

YouMe Shopping er en 100 % non-profit forening. Det vil sige, at vores fornemmeste mål er at gøre en forskel for de hjælpeorganisationer, vi samarbejder med. Der er ingen økonomiske interesser eller investorer bag YouMe Shopping. 

Foreningen drives til daglig af mere end 25 frivillige, som brænder for at gøre en forskel.

gruppefoto
De frivillige ildsjæle foreviget til gruppemøde i oktober 2011.

Historien bag projektet

Mange projekter starter med en god idé eller et konkret produkt. Udgangspunktet for YouMe Shopping var dog et andet. En række ildsjæle satte sig sammen med det udgangspunkt at indsamle penge, som danske hjælpeorganisationer ellers aldrig havde fået. Dvs. vi ville finde måder, hvorpå vi kunne gøre en forskel for organisationerne - og tage del i et frivilligt projekt, som gav mening for os selv.

Siden grundstenen til projektet blev lagt i den tidlige sommer 2011, er der kommet flere ildsjæle til. Først troede vi, at en 4-5 personer kunne løfte opgaven i deres fritid. Vi blev dog hurtigt klogere!

Idéen til YouMe Shopping er således blevet til gennem en kombination af mange idérige, kreative og kompetente menneskers fælles indsats. Derfor har projektet også haft flere navne og flere idémænd frem til, at vi i januar 2012 kunne præsentere den færdige hjemmeside og tilbyde alle at gøre et godt køb og en god gerning på een og samme tid.

hvembagny

Navnet YouMe Shopping er valgt for at lægge vægt på, at du og jeg sammen kan gøre en forskel og skabe et fællesskab omkring glæden ved at give og glæden ved at shoppe, og at de to glæder ikke udelukker hinanden. 

Foreningens bestyrelse

YouMe Shoppings drift og fremtid planlægges i fælleskab af foreningens frivillige, men vi har naturligvis en bestyrelse, som formelt tager beslutningerne og står til ansvar for foreningen. Den består af følgende:

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (Formand)

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (Næstformand)

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (Kasserer)

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (Sekretær)

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du kan læse mere om de enkelte bestyrelsesmedlemmer under Frivillige.

Vil du være frivillig i YouMe Shopping?

youmee figur_frivilligeVi er altid på udkig efter nye frivillige, der brænder for sagen med hjertet.

Vil du være med til at sikre YouMe Shoppings fortsatte drift og udvikling, så hører vi meget gerne fra dig på facebook eller på  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Skriv 5-6 linjer om dig selv, hvad du laver til daglig, hvad du tidligere har arbejdet med, hvorfor du gerne vil være med i YouMe Shopping og hvilke opgaver, du kunne tænke dig at være med til at løfte.